Sekretair Walter opholte sig mere end et halv Aar desangaaende i Skaane. Da Tordenskiold i Aaret 1719. indspærrede Gothenborg, lod han vel atter giøre Erindring derom til Grev Mørner, som vidste Befkeed om alting, men Kongen var død, og hans Villie altsaa ei længer efterrettelig. Siden fik Tordenskiold ingensinde noget af dette forlorne Gods, men da der i Aaret 1719. blev opbragt et Skib, der havde alt Grev Tessins tilhø rende Tei inde, kommende fra Frankerige, bestaaende i mangfoldige rige Stoffer, prægtige Klæder, og især en udsøgt kostbar Bog- Samling, blev samme hani af Keng Friderich den Fierde igien foræret til et nogenlunde Vederlag.

Fra dette maae jeg nu begive mig til det vigtige. Det var paa en dobbelt mishagelig Maade, Tordenskiold denne gang var kommen til Kiøbenhavn. Det første har

man seet, men det sidste var end haardere. Hans Májestet Kongen var fortrydelig paa Tordenskiold for det paa Strømstad foretagene uhældige Angrebs Skyld. Det var i Anledning heraf den øverste Befalning i Lords søen var bleven ham betaget, og han efter Ansøgning kaldet need for at skulle tiene i Østersøen, hvor man nu ville give ham et Skib at føre i Floden.

6

Da han kom til Hove, vankede der overalt sure Anfigter. Kongen sagde selv til ham strax første gang han giorde fin Opvartning: At hans Angreb paa Strømstad havde ei været grundet paa Raison! viiste sig og heel alvorlig mod hannem. Tordenskiold undskyldte sig vel det beste han kunde, og bad Hans Majestet ville bevise ham den Naade, at lade Sagen undersøge, fortalte og omstendelig hvorledes dermed var tilgaaet, men maatte ikke desmindre udstaae den Harme, at see sin ellers saa naadige Konge gaae misfornøiet fra fig. Som dette nu var en Sag af yderste Betydenhed for ham, gik han strar til den nem, som daglig vare om Kongen, og han vidste der havde Kongens Dre, fortalte dem iligemaade Sammenhængen, og ønskede alene, at Sagen maatte komme under retsindige Folkes Kiendelse. Man gav ham tildeels Ret i Dinene, men hermed var endnu intet udrettet. I denne mishagelige Stilning befant han sig hele Januarii Maaned igiennem og til Midten af Februario. Man belavede sig imidlertid paa det nye forestaaende Søetogt.

Den 17 Febr. fik han Admiralitetets Ordre at antage fig Orlogskibet Ebenezer, det han nu skulde føre under Admiral Raben. Som han hidtil stedse havde været vel

antaget til Hove, kunde han ei udstaae den Koldsindighed, med hvilken man nu ansaae ham; Han beslutter derover at ville frimodigen tale til Kongen, og ei lade Hans Maje

Naade.

stet have Roe, førend han fik sin Forhold ved Strømstad undersøgt. Stolende paa sin retfærdige Sagtrinte han til Kongen, og sagde: Det han ingen Roe kunde faae paa fig, førend han fik Hans Majestet denne for ham saa ufor÷ declagtige Tanke betagen; Han bad derfore i ald Underdanighed, at Hans Majestet ville vise ham den Naade, at anordne en Krigsret over ham, som paa det skarpeste maatte undersøge det af ham foretagene Angreb, og skulde han findes skyldig i noget, forlangede han ingen Medhold eller Denne Begiering igientog han to til tre adskilte gange, men skiønt Hans Majestet tilsidst sagde: At Sagen skulde vorde undersøgt! merkede man dog, det Kongen endnu ei vilde gribe til denne Yderlighed, som de fleste mener af Ømhed over ham, eftersom Hans Majestet befrygtede et slet Udfald for Tordenskiold, og dog allige= vel gierne ville vide ham frelst, baade i Henseende til de Tienester han havde giort Landet, saaog eftersom Hans Majestet var fuldkommen overtydet om, at han havde giort alting i en redelig Mening. Der ere ellers de, som paastaae, at hans Majestet i sig selv aldrig var saa vred paa Tordenskiold, men kun stilte sig saaledes an, for derved at indjage ham nogen Skrek, samt forbinde ham til EfterDags at gaae mere vaersom frem med sine Foretagender, men efterdi han dog virkelig blev aftest fra sin Kommando, skiønt ved en heiere Officeer, slutter andre deraf, det dog nok ikke var saa rigtig. Da Tordenskiold merkede det

A 4

gif

1718.

gif i Langdrag med hans forlangte Undersøgelse, overle verede han i Slutningen af Februario følgende skriftlige Ansøgning:

I

(Titul.)

Steden jeg ventede Eders Kongelige Majestets ,, allernaadigste milde Diesyn over allerunderdanigst førte forsvarlige Conduite med den udfordrende ,,Nickierhed udi sidst allernaadigst anfortrvede Com,,mando i Nordsøen, fornemmes med Hiertens "Gremmelse dets Contrarium. Eders Kongel ,, Majestet har allernaadigst Selv givet Aarsagen tilkiende, nemlig : At Attaqven ved Strøm stad ikke var paa Raison funderet; Men Allers "naadigste Konge! allerunderdanigste Rapporter ,, har viist jeg intet har tenteret uden Aarsage, al egen Gloire og egen Nøtte sat til Side, og alle,, neste til Eders Kongel. Majestets Tieneste og im"portant Svite vovet mit Liv; Understaaer mig her ,, allerunderdanight at vedføie Rapporten af 22 Julii in Copia*), samt det holdte Krigs - Conseil **), ,, begge Dele vil in Examine udvise jeg allerunders

"

"

,, Danigst

*) Den her vedlagde Rapport af 22 Julit er allerede anført i

den anden Deel, Sid. 28r.

**) Samme er iligemaade anført i den anden Deel, Sid. 259.

"

"

danigst har forholdet mig, som en ærlig Soldat med den erfordrende Conduite eigner og bør. Extract af givne Instruction udi allernaadigst Befa

ling fub dato 14 November 1716. forklarer Ge,,neralitetet fraværende at maatte søge Eders Kons "gelige Majestets Interesse at entreprenere.,

"

Naar Conduite og Soldatskab bruges, overveier Eders Kongel. Majestet allernaadigst, det " alene staaer til Gud at velsigne Arbeidet, og maa

"

jeg lade mig neie med under Commando staaende "Chefs Betenkning, at Fienden ikke skuldet holdet ,, Stand, naar Alvor tentertes. Havde den Malheur mig ikke overgaact, at blive saa haart blesseret, skulde vores Diemerke ikke feilet, men dette desværre tildraget blev der i Stikken, og jeg er " frie. 5 a 96 Mennesker bleve i Attaqven opofret, saadan og større Qvantitet, bliver ved Pars tie Landværts tilsadt, uden Haab af considerable "Vinding, og derover efter mine allerunderdanigste uforgribelige Tanker her ikke af Consideration, fors „, uden at Fienden miste saa mange flere.

"

"

"

Eders Kongelige Majestet overveier aller„naadigst den ved mig nærværende trouble Tid Fien

"

den tilføiede Skade, Tid efter anden, Eders

A 5

"

Kon