Populära etnologiska skrifter, Utgåva 11–13

Framsida
P.A. Norstedt & söners forlag., 1913
 

Andra upplagor - Visa alla

Vanliga ord och fraser

Populära avsnitt

Sida 40 - This publication is due on the LAST DATE and HOUR stamped below. RB17-40m-8,'72 (Q4186S10)4188 — A-32 General Library...
Sida 4 - ... forhold til mennesker, at alle indtryk udefra først får værdi, efter som de fremmer eller hindrer vort arbejde med vort eget sjæleliv. For naturmennesket står naturen umiddelbart uden for døren, — hvis den da ikke kommer helt ind i huset til ham, — hans forhold bliver et praktisk, fjendskab eller venskab.
Sida 5 - ... røgen» af frugtstøvet: >Fyrren svajer hid og did, fyrren dampeo; når han tænker på en der dykker ned i vandet, kan han ikke lade være med at se boblerne stige op: »Lad os dykke ned», hedder det, »dykkende lave bobler på vandet.» Når således hovedmotivet uimodståeligt trækker biomstændighederne med, da er det fordi alt i den grad lever inden i manden, at hans fantasi beherskes af billederne. Han må se kænguruen som den spidsryggede, pungmåren som den med de korte tæer og hårede...
Sida 41 - ... de Indfødte, eller Eskimoerne. Disse pleiede at bore Huller i Panderne paa dem, medens de endnu vare levende* Derfor ere de dragne bort herfra i Baade og satte over til Killinek, eller Cap Chudleigh. Medens de boede iblandt os, bestode deres Sengklæder af Sælskind med Spækket endnu paasiddende. Deres Klæder vare af samme Sort. Deres Jagtredskaber vare lavede af Skifer og Hornsteen, og deres Boreredskaber af Krystal. De vare meget stærke og frygtelige; navnlig var der en iblandt dem, som...
Sida 47 - hvorfor græder du;« og da hun saae sig om, stod der en stor Mand, en Indlandsbo. Han gjentog: »hvorfor græder du?« — »Fordi jeg knækkede min Søsters Synaal, og hnn jog mig bort,«
Sida 43 - ... bleve qvalte, andre knuste, da den blev heelt opfyldt af dem. Da Mændene nu kom hjem fra Fangsten, fandt de deres Koner og Børn allerede dræbte. Da droge de ud til Strid mod Javraganaks Folk. Blandt disse Stridsmænd befandt sig en Angakok, som banede dem en Vei gjennem et Bjerg; saaledes bleve Javraganaks indianske Landsmænd tilintetgjorte. Men hun selv var ikke tilstede, men havde skjult sig. Mændene havde stor Tiltro til deres Angakok. Da skete det, at en Mand raabte med høi Røst: •blot...
Sida 28 - Vinteren droge de i Mængde afsted, for at angribe dem. Men da Fjordboerne mærkede, at de nærmede sig, sagde den ældre Broder til dem, at han vilde passe paa, de skulde imidlertid skjule sig i en Hule. Da Angriberne kom, viste han dem Stedet; de beskjød dem fra Indgangen til Hulen, og havde dræbt dem alle, med Undtagelse af den Gamle, da deres Pile slap op. Da fløi der en Fugl ud af Hulen, men en forældreløs Dreng, som øvede sig i Bueskydning...
Sida 24 - Huns, men ingen Mennesker. Utereetsok steg iland, og da han kom ind i Huset, fandt han, at Loftsbjelkerne vare dannede alene af Narhvalhorn, og at der ikke var det ringeste Træ i Huset. De fandt ligeledes et Hoved af bare Tælg, som de ikke kjendte, og Vaaben, hvis Spidser vare omsvøbte med Skindstumper og Tælg. Da de ingen Mennesker fandt, bleve de mistænkelige og vendte om igjen. Paa Hjemreisen langs liskanten gjorde de ganske som paa Udreisen, idet de fangede Hvidfisk og paa hvert Sted lode...
Sida 42 - Da sagde en gammel Mand f Dragteligt til hende: «Du har mange Brødre og Paarørende, lad dem engang komme hertil.« Derpaa begav hun sig om Natten til sine Landsmænd for at kalde dem. Dengang gaves der mange Harer, som undertiden, endog knnde høres løbe frem og tilbage over Husene. Da nu Javraganak en Nat kom med mange af sine Landsmænd til Kivalek, og man inde fra Husene kunde høre, som om mange talte sammen, sagde den gamle Mand: »er der nu igj en Harer, de ere levende.
Sida 36 - De Fremmede svarede med et Hyl. Et Sælskind, udstoppet med Sand og Leer, blev nu bragt ud. Derpaa sagde Svigerfaderen , at Nivnigtak, som den behændigste, skulde være Modstanderne nærmest, og begyndte nu med at slaae Bolten i Luften hen imod sin Kone. Denne løb hen under den, og slog den videre til den yngre Datter, denne atter til den ældre og denne atter til sin Mand. Men da Nivnigtak skulde til at træffe Bolten, tænkte han: »blot jeg nu ikke kommer galt afsted, siden det er første Gang.

Bibliografisk information